tirsdag den 1. februar 2011

Af
Frederikke Philip,
Alma Gade,
Amanda Jespersen,
William Lærke og
Christian Koch.

Henrik Søfareren

Henrik var portugisisk kongesøn og hertug af Viseu, som stod bag en række opdagelsesrejser langs med Afrikas vestkyst. Henrik udmærkede sig første gang militært under belejringen i 1415 af den marokkanske by Ceuta, og efter sejren blev han af sin far, João d.1, udnævnt til Ceutas guvernør. 
Efter faderens død i 1433, stod Henrik bag flere opdagelsesrejser langs Afrikas vestkyst. I 1443 blev Kap Blanco opdaget som nu udgør grænsen mellem Vestsahara og Mauretanien, og senere fulgte bl.a. opdagelsen af Senegalfloden i 1445, Gambiafloden i 1446 og Kap Verde-øerne i 1456.
Henrik deltog aldrig selv i opdagelsesrejserne, men Henrik og kredsen omkring ham var medvirkende til, at Portugal kunne etablere sit kolonimperium.

Kilder:

Christian d. 1

Kong Christian 1.

 

Dronning Dorothea af Brandenburg

Christian 1. var den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge af Danmark fra 1448-81, af Norge fra 1450-81 og af Sverige fra 1457-64. Han var søn af greveparret Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten. Han var konge indtil Frederik 7.’s død i 1863.

Christian 1. valgt til konge
Christian 1. var greve af fyrstedømmet Oldenborg i Nordvesttyskland. Da Christoffer 3. af Bayern pludselig døde, før han havde nået at få børn, blev Christian 1. valgt til hersker. Han blev valgt til konge, fordi han seks genrationer tilbage havde en dansk konge som stamfader. Han blev valgt af rigsrådet, som bestod af vigtige adelsmænd. Kongen skulle dog lede landet i samarbejde med rigsrådet og følge rådets ønsker.

Han herskede over en af Nordeuropas stærkeste magter, Kalmarunionen. Unionen var en samling af landene Danmark, Norge og Sverige. Den varede fra 1397 til 1523. Med kroningen overtog Christian 1. også Christoffer 3.’s enke -den kun 18-årige Dorothea.

Rigsrådet i Danmark havde til start problemer med, at få Christian 1. valgt som konge i Norge. Det samme skete i Sverige, da deres rigsråd allerede havde valgt Finlands magtfulde statsholder, Karl Knutson Bonde, til konge. Han blev valgt til konge, fordi den svenske adelsmagt ønskede, at blive ligesom Oxenstierna-slægten. Det endte dog med, at Danmark sejrede og Christian 1. blev konge.  


Kilder:
http://www.danskhistorie.dk/personer/a_b_c/christian_1/

http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_1.

http://www.danskhistorie.dk/personer/a_b_c/christoffer_3_af_bayern/

http://www.danmarkskonger.dk/konge34.htm



 


Elefantordenen

Elefantordenen er danmarks ældste og fornemste ridderorden. Ordenen tildeles til medlemmer af det danske kongehus og statsoverhoveder. Elefantordenen har sin oprindelse i et selskab, som Christian 1. stiftede i ca. år 1457 under navnet, Treenigheden. Selskabet var knyttet til De hellige tre kongers kapel i Roskilde domkirke, og ved en ridders død skulle en sum penge og den pågældendes våben sendes til kapellet.

Ordenen er sandsynligvis inspireret af den brandenburgske Svaneorden, både hvad symbolik og organisation angår. Elefanten er brugt af religiøse årsager, da dyret symboliserer renhed.

I1600 tallet blev den almindelige kæde ændret til et bånd over venstre skulder og senere er der sket små ændringer på båndet, i dag er det så smukt som det kan være.

Kilder:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Medaljer_og_ordner/Elefantordenen

Hertugdømmet Slesvig og Holsten

I 1460 valgte de magtfulde slesvig-holstenske adelsmænd Christian 1. til hertug og greve, men dog på de betingelser, at han skulle sørge for, at de to fyrstedømmer Slesvig og Holsten skulle forblive sammen, og de måtte aldrig blive skilt ad. Grunden til, at man ville skille dem ad, var fordi Slesvig var et dansk hertugdømme, og Hosten var tysk fyrstedømme.
Kravet satte derfor Christian 2. og hans efterfølgere helt frem til 1800-tallet i helt særlig situation, netop fordi de var hertuger af Slesvig, og samtidig var de vasaller af den danske konge. (Dvs. at de samtidig var hertuger af Holsten, og de var også tyske rigsfyrster.)
Nogle af grundende til, at Holsten og Slesvig skulle forblive sammen, var fordi Holsten lå lige på midten mellem Danmark og Tyskland.
Aftalen blev skrevet ned i et brev, man i dag kalder for Ribe-brevet, delt i to eksemplarer. Det ene, den danske konges, findes stadig i Rigsarkivet, mens det holstenske ridderskabs eksemplar ligger i Det slesvig-holstenske Landsarkiv.
Dengang betød Slesvig og Holsten en stor del i både Danmark og Tyskland, og det endte det også med at gøre senere hen. 400 år efter fik Ribe brevet en stor betydning, specielt politisk. Men specielt hertugdømmet Slesvig Holsten var der meget kamp om i de senere år. Både i 1. Verdenskrig og opefter har man kæmpet på sin vis om at få riget, derfor har det stadig betydning den dag i dag.
Kilder:

Starten på Renæssancen


Ordet renæssance betyder genfødsel og da den kom ændredes perspektivet sig fuldstændig, der kom en masse nye former for kunst og kultur, folk blev mere selvstændige og religiøse på en anden måde. Politik kom også ind i billedet.

Dette var slutningen på middelalderen og starten af reformationen. Mange ting begyndte at blomstre op under renæssancen, men man ved ikke præcist hvornår det hele blev sat i gang. Renæssancen var også en tid hvor nye lande blev kortlagt og man forsøgte at udvinde en masse viden fra den forrige tid.

Kilder: