I 1460 valgte de magtfulde slesvig-holstenske adelsmænd Christian 1. til hertug og greve, men dog på de betingelser, at han skulle sørge for, at de to fyrstedømmer Slesvig og Holsten skulle forblive sammen, og de måtte aldrig blive skilt ad. Grunden til, at man ville skille dem ad, var fordi Slesvig var et dansk hertugdømme, og Hosten var tysk fyrstedømme.
Kravet satte derfor Christian 2. og hans efterfølgere helt frem til 1800-tallet i helt særlig situation, netop fordi de var hertuger af Slesvig, og samtidig var de vasaller af den danske konge. (Dvs. at de samtidig var hertuger af Holsten, og de var også tyske rigsfyrster.)
Nogle af grundende til, at Holsten og Slesvig skulle forblive sammen, var fordi Holsten lå lige på midten mellem Danmark og Tyskland.
Aftalen blev skrevet ned i et brev, man i dag kalder for Ribe-brevet, delt i to eksemplarer. Det ene, den danske konges, findes stadig i Rigsarkivet, mens det holstenske ridderskabs eksemplar ligger i Det slesvig-holstenske Landsarkiv.
Aftalen blev skrevet ned i et brev, man i dag kalder for Ribe-brevet, delt i to eksemplarer. Det ene, den danske konges, findes stadig i Rigsarkivet, mens det holstenske ridderskabs eksemplar ligger i Det slesvig-holstenske Landsarkiv.
Dengang betød Slesvig og Holsten en stor del i både Danmark og Tyskland, og det endte det også med at gøre senere hen. 400 år efter fik Ribe brevet en stor betydning, specielt politisk. Men specielt hertugdømmet Slesvig Holsten var der meget kamp om i de senere år. Både i 1. Verdenskrig og opefter har man kæmpet på sin vis om at få riget, derfor har det stadig betydning den dag i dag.
Kilder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar